Vask & pleje af lammeskind

Hvordan kan du holde dine lammeskind lækre, rene og luftige?

Hvis du ligesom os, elsker at bruge dine skind, så skal du huske at pleje dem løbende. På den måde bliver du ved med at have lækre og flotte skind.

Her har du 5 gode råd om almindelig pleje:
 

  • Ryst det regelmæssigt.
  • Støvsug det med jævne mellemrum.
  • Børst det igennem ind imellem med en kartebørste, for at holde det flot og lækkert (vær forsigtig med Tibetanske fåreskind).
  • Luft dit skind, gerne i frostvejr eller læg det med bunden i vejret i sneen.
  • Vask det med en fugtig klud, hvis du spilder på det.

    Ind imellem er det nødvendigt at få dem rengjort.

    Du kan gå til et professionelt renseri eller du kan vælge at gøre det selv.

    Hvis du vælger at gøre det selv kan det lette arbejdet bagefter, hvis du lige børster skindet igennem inden vask, men det er ikke en nødvendighed.

    Vask i hånden.                                                                                                                   
  • Vask skindet i hånden ved at bruge skummet fra uldsæben. Det skal være sæbe der indeholder lanolin, grundet ulden – køb evt. specielsæbe til uld. Så sikrer du dig et lækker lammeskind.
  • Vi anbefaler ikke at du vasker det i maskinen, til trods for at det står bag på skindet. 
  • Skyl skummet ud af pelsen med koldt vand.

    Hvis du vælger at vaske i maskine:
     
  • Vask på uld/skåneprogram.
  • max 30 grader celcius.
  • Brug kun mildt flydende vaskemiddel.
  • vælg ligeså uld/skånespin til overskydende vand.

    - Bemærk at lædersiden ved maskinvask vil blive hårdere, den kan dog trækkes over en bordkant for at bløde den op.

    Tørring.
     
  • Tør skindet ved at lægge det med hårene nedad på et tørrestativ.
  • Brug IKKE tørretumbler - Det vil ødelægge skindet og strukturen.
  • Tør det IKKE i direkte sollys eller på direkte varme.

    God fornøjelse med dine skønne skind ????